Kurv 0
Sund med dine gode bakterier - Shop Sund

Jimmie Kert & Lisbeth Rose

Sund med dine gode bakterier

279,00 kr

Her er bogen, der radikalt kan ændre dit forhold til rødbeder og kikærter, nærmest give dig et taknemmelighedsforhold til tomater, få dine børn til at elske mad med gode bakterier... og måske endda skille dig af med plager og problemer, der ellers har været faste følgesvende i årevis.

Vi har i vores del af verden gennem mange år lidt af, hvad man måske kan kalde bakterie-forskrækkelse og været mest fokuseret på at udrydde bakterier fra vores liv og hverdag ud fra en overbevisning om, at de ikke vil os det godt. Imidlertid tyder den seneste viden på, at intet kunne være mere forkert.

"De har brug for os, og vi har brug for dem".

Der lever omkring 10 gange så mange bakterier i vores krop, som vi har celler - heraf langt de fleste i tarmen. Først for nylig er det begyndt at blive kendt, hvor stor betydning en god balance i tarmens og kroppens samlede mikrobiota har for almen sundhed og velvære - og hvilke plager og sygdomme, der relativt nemt kan fjernes ved gennem kosten at sikre tarmsystemet og dets bakterier de rette betingelser for optimal trivsel.

I bogen "Sund med dine gode bakterier - En introduktion til en probiotisk livsstil" giver forfatterne, lægerne Lisbeth Rose og Jimmie Kert, en omfattende, men alligevel overskuelig og nemt anvendelig gennemgang af, hvorfor og hvordan probiotika virker - og hvorfor det moderne menneske har brug for at tænke probiotisk for at sikre kroppens evne til at fungere, som den gerne vil.

Bogen kommer vidt omkring. Dens mål er at give dig alle relevante forudsætninger for at opnå en optimal balance ved hjælp af midler som en sund og varieret, herunder probiotisk kost med gode bakterier kombineret med motion. Du får også gode, velbegrundede råd om, hvad der bør undgås - som stress, rygning, medicin, kemikalier og forbrug af sukker i for store mængder for at nævne nogle eksempler.

Kapitel for kapitel gennemgås alle de relevante emner grundigt, og du bliver opdateret på den nyeste forskning. Hvor det er relevant, gives der også tilbageblik i tiden, som kan sætte i perspektiv, hvorfor vi er, hvor vi er i dag - fx et historisk overblik over vores kostudvikling. Samtidig får du også indblik i nogle af kroppens mest basale og centrale funktioner som hjælp til, at du selv kan udvikle en forståelse for, hvordan I to bedst samarbejder - via den kost, du spiser, og den livsstil, du i øvrigt fører.

 

Alt i alt en bog, der kan gøre dig klogere på din egen krop, gøre dig til et sundere menneske i bedre fysisk og psykisk balance - eller måske ligefrem begge dele på én gang!


Del dette produkt


Mere fra denne kollektion